Bellingelunden

På en tidligere gartnerigrund, har vi i 2002 og i 2003 opført 50 stk. et plans boliger i dobbelthuse. Boligerne ligger på Bellingelunden, som er en sidevej til Bellingevej og ligger som en selvstændig boligenhed ud til mark og op ad et parcelhusområde.

Går vi ud fra udkørslen, lidt hen ad Bellingevej, kan vi ad stier gå ned igennem et grønt offentligt område og havner så ved et større butikscenter med 2 supermarkeder, et posthus, apotek og blomsterhandler.

Afstanden er ca. 300 m fra udkørslen til Bellingelunden og vi er her i centrum af Bellinge. Bussen har også stoppested her. Går vi mod nord fra bebyggelsen, kommer vi til et mindre sportsanlæg og fortsætter vi op langs sportsanlægget, op til Assensvej kommer vi til rutebilens stoppested.

Beliggenhed

På et område bag Bellingevej 67, hvor der tidligere lå et større drivhusgartneri, er opført en gruppe boliger til udlejning.

Boligerne er indrettet således, at de også er velegnet til ældre. Det er et roligt område med udsigt til blandt andet livet på det tilstødende landbrugsareal og ikke langt fra almindelige brugsfaciliteter.

Boligerne er placeret med pæne grønne områder, og alle husene er orienteret med haverne vendende mod syd og vest.
Haverne omkranses af bøgehække, og foran forhaverne er opsat et hvidt let stakit.

Skraldespande og postkasse er placeret tæt ved lejligheden og de smukt indpassede udhuse er placeret forholdsvis tæt på boligen.
Legepladsen er placeret således, at børnene kan overvåges og er fri af trafik.

De grønne områder er med græs, som holdes klippet, og der er plantet buske og træer til pæne små parker og lunde.

Boligen

Husene er opført efter god gammel skik i vandskurede murstensfacader med sorte tagsten på taget. Facaderne er malet i lette farver, således der fremstår en smuk bebyggelse.

Alle husene er dobbelthuse, således at alle har en fri gavl og kan gå rundt om sin bolig. Boligerne består af henholdsvis 2½, 3 og 4 rums boliger på henholdsvis ca. 70 m2, 82 m2 og 94 m2. Alle boliger har et bryggers med selvstændig bryggersindgang.

Husene er godt isoleret og velindrettet med halvåbent køkken og separat spiseplads. Der er mekanisk udsugning fra baderum, bryggers og køkken, som altid giver god luft i boligen. Gulvene er med Junckers bøgeparket i stue, værelser og køkken.

I entre, badeværelse og bryggers er gulvet belagt med klinker. Lofter i stue og køkken er ludbehandlet trælisteloft. I øvrige rum er loftet beklædt med hvidmalet gips plank-loft. På væggene i baderummet er der i brusenichen opsat hvide fliser og øvrige vægge er beklædt med struktureret glasvæv og malet i lys farve. Vægge i øvrige rum er tapetseret med strukturtapet og malet i lys farve.

I badeværelset er håndvasken nedlagt i en bordplade med underliggende skabe.

Der er pænt med skabe i værelser og køkken. I bryggers er der opsat skabe, og vasken er ligeledes nedlagt i en bordplade. Alle skabe er fra HTH med luse faste overflader og med kanter i kirsebærtræ. Vaskemaskinen er placeret under bordet i bryggerset.

Komfuret er med keramiske kogeplader og god varmluftsovn. Der er installeret et pænt stort køle-/fryseskab og et emhættesystem med god sugeeffekt. Badeværelset opvarmes med gulvvarme og øvrige rum med radiatorvarme.

Alle boliger er forsynet med egen måler til vand, fjernvarme og el. Der er antennestik i alle boliger. Der er opsat udvendig spulehane på huset ved hver bolig, og elinstallationen i boligens rum i udhuset er tilsluttet boligens egen måler.

I det store vinduesparti ved spisepladsen er der en havedør ud til haveterrassen. I et separat rum ved viceværtens hus, er installeret tørretumblere med møntautomat til fælles afbenyttelse.

Øvrige oplysninger

Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat i bebyggelsen. Herudover er husdyrhold ikke tilladt.

Det er gratis at blive skrevet på venteliste. Når du bliver tilbudt/reserverer en bolig indbetales kr. 1.000,- som modregnes ved indgåelse af lejemål, ellers tilfalder beløbet udlejer.

Boligtyper

Hent plantegninger (PDF)

Priser 2½ vær. 70 m² 3 vær. 82 m² 4 vær. 94 m²
Husleje oplyses ved henvendelse til kontoret

Fjernvarme, elektricitet, vand og antennekontingent afregnes af lejer direkte med forsyningsværkerne.