Flintagergård

Flintagergård er beliggende i et stille boligområde mellem Flintagervej og Assensvej i Bellinge. Flintagergård er tæt, lav boligbebyggelse bestående af 33 boliger i forskellige typer med en høj brugsmæssig og konstruktiv kvalitet.

Tæt ved Flintagergård findes et større fælles friareal – kvarterpark.
Boligerne er beliggende tæt ved bus og rutebil samt tæt på børneinstitution, skoler, butikker, bank m.v.

Beliggenhed

Boligerne er beliggende i parken, hvor den tidligere gård “Flintagergaard” lå. Området er en del af det smukke fuldt udbyggede boligområde nord for Brændekildevej i Bellinge og er beliggende således, at der er udsyn over de tilstødende marker.

Alle boligerne er placeret således, at de haver, der hører til hver bolig, er beliggende mod syd. Haverne er afgrænset af levende hegn. Ved indgangssiden er der desuden en lille forhave med hvidt stakit til hver bolig.

Fællesområdet med de gamle træer midt i bebyggelsen er med god plads til boldspil og anden leg.

Der er relativ kort afstand til busser, handelssteder og posthus.

Boligen

Til hver bolig hører et godt rum i de tilhørende smukt indpassede udhuse.

Der er installeret 3 stk. fælles tørretumblere i et separat rum i et af udhusene. Ligeledes er der opstillet afskærmet fælles havecontainere ved den ene parkeringsplads.

Selve husene er opført med vandskurede murstens facader. Husene er malet skagensgule med hvide gavlbånd og hvide vinduer. Taget er belagt med røde teglsten.

Husene er indrettet som 2 – 2½ og 3 rums boliger. 2-værelsesboligerne er på ca. 60 m2, 2½-værelsesboligerne på ca. 70 m2 og 3-værelsesboligerne på ca. 80 m2.

Husene er topisoleret og velindrettet, ligesom der er installeret mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse.

Lofter er malet gips, vægge er beklædt med rutex, der er malet. Vægge i bad er spartlet og malet – der er klinker i bruseniche. Klinkegulv i bryggers, entre og bad – øvrige gulve er parket. Køkken er monteret med HTH elementer samt elkomfur, emhætte og køle/fryseskab. Der er monteret vaskemaskine i bryggers eller badeværelse.

Alle boliger er forsynet med egne målere til vand, fjernvarme og el. Der er antennestik i alle boliger.

Fra stuen er der i alle boligerne en havedør, som fører ud til et flisebelagt område i den sydvendte have.

Øvrige oplysninger

Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat i bebyggelsen. Herudover er husdyrhold ikke tilladt.

Det er gratis at blive skrevet på venteliste. Når du bliver tilbudt/reserverer en bolig indbetales kr. 1.000,- som modregnes ved indgåelse af lejemål, ellers tilfalder beløbet udlejer.

Boligtyper

Hent plantegninger (PDF)

Priser 2 vær. 60 m² 2½ vær. 70 m² 3 vær. 80 m²
Husleje oplyses ved henvendelse til kontoret

YouSee leverer den store pakke via fællesanlæg. Fjernvarme, elektricitet og vand afregnes af lejer direkte med forsyningsværkerne.